Nykøbing FC’s pigefodboldhold U14 er klar til kamp. På CM Arena på Nykøbing Falster, kaster de store projektører sit hvide lys ned på det grønne tæppe, hvor pigerne dribler bolden og laver afleveringer til hinanden. Nervøsiteten i kroppen kan måles i pigerne og tilskuernes hjerteslag, hvis hastighed synkroniserer med den opløftende musik fra højtalerne. De kender udmærket modstanderne, som er de stærke BK Hekla fra Hovedstaden. På banen ses to U14 pigehold, som kæmper i ungdomspokalens kvartfinale men det er også Udkantsdanmark versus Hovedstaden, og dommeren fløjter nu kampen i gang.
En torskekæbe pakket ind i ”plastik” fra verdenshavene og et bur med hønsefødder. Dette er blot eksempler på de unikke retter, som Rasmus Munk har kreeret til gæsterne på Alchemist. Retterne provokerer, inspirerer og sætter fokus på emner, hvor vi alle kan gøre en forskel som mennesker.
Sara er frivillig projektleder i Ungdommens Røde Kors’ hospitalscafé på Gentofte Psykiatriske afdeling, og så er hun en af ambassadørerne i den aktuelle oplysningskampagne #sygtung. Med en ungdom præget af selvskade og indlæggelser ved hun om nogen, hvordan det er at være ung og syg. I dag brænder hun for at give de unge indlagte et helle fra livet som patient på de danske hospitaler.
Oscar Hauberg Biering er 20 år gammel, og han er en af Hotel- og Restaurantskolens talentelever. Han er i fuld gang med tjeneruddannelsen både på skolen og i samspil med Hotel Bretagne i Hornbæk, hvor han er tjenerelev. Oscar brænder for at sætte sig i gæstens sted og vil altid gå et ekstra skridt for at yde den bedst tænkelige service i restauranten. Drømmene er store, og Hotel-og Restaurantskolen er netop et sted, hvor de får vinger at flyve på.
Det er en anden gruppe gæster, end dem Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers er vant til, som nu rykker ind på hotellet. Boligmanglen for de nye studerende i København er i år højere end nogensinde med 4500 ekstra studiepladser. Anderledes står det til på hotellerne, som har etagevis af ledige værelser som en direkte følge af covid-19. Hotel Crowne Plaza øjnede derfor den unikke mulighed for at få nyt liv på hotellet ved at hjælpe de studerende med en tryg studiestart med tag over hovedet.
Det Danske Cateringlandshold skrev historie, da de til OL i Stuttgart 2020 vandt guld hjem til Danmark. Som olympiske mestre opnåede de det bedste resultat for Cateringlandsholdet nogensinde. Jagten på guldmedaljer stopper dog ikke her. Den 30. august afholder landsholdet optagelsesprøve. De søger teamspillere, der sammen med resten af holdet vil kæmpe for at stå øverst på podiet til VM 2022. Hør kok Christian Simonsen fortælle om holdets rejse mod OL, og hvad det kræver for at blive en del af landsholdet.