En færing på hjemmebane langt væk hjemmefra

Et portræt af Dropbucket-grundlægger Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe

Man kan blive lidt i tvivl om, man nu er gået rigtigt ved indgangen til Dropbuckets kontor. For her er ingen prangende plakater eller fornemme messingskilte, der lader fortælle, at det er her, at Dropbucket holder til. Da Det Færøske Hus, viser sit ansigt; et mødested og kulturhus for Færinger i Danmark, kan man alligevel ikke være gået helt galt i byen. Dets koboltblå mure lyser op i majsolen, og står i kontrast til de omkringliggende bygningers ellers grå nuancer. Her i det færøske hus på 1.etage, holder den 29-årige færing Heiða Nolsøe til. Sammen med sin kompagnon, Marie Stampe Berggren, står hun bag den bæredygtigtige skraldespand Dropbucket, der har vundet verdens største og mest prestigefyldte designpris, Red Dot Design Award.

Heiða tager smilende imod os. Siden Dropbucket blev realiseret i 2014, har tiden ikke stået stille, og makkerparret Heiða og Marie arbejder fortsat på at udvikle nye innovative produkter.

Idéen til Dropbucket kom umiddelbart efter, at Heiða var startet på Danmark Tekniske Universitet (DTU). Under hendes opvækst på Færøerne, lå det langt fra i kortene, at hun ville komme til at studere på DTU. Heiða havde været i Danmark et år på musikefterskole, og tilbage på gymnasiet på Færøerne valgte hun sproglig studieretning med latin, spansk, engelsk og dansk, frem for matematik, kemi og fysik. Uvisheden omkring hvad hun gerne ville være og beskæftige sig med blev heller ikke taget for tungt. Vejen til, hvor hun er den dag i dag, har været langt mere præget af intuition og mavefornemmelser frem for planlægning og fornuft. Som Heiða selv forklarer det:

”I sabbatårene gjorde jeg totalt spontane ting, rejste til Sydamerika, uden nogen plan overhovedet, og endte faktisk med at komme til en by, hvor jeg etablerede mig og boede i et halvt år, og overvejede at investere i en grund dernede for at bygge et hotel. Jeg havde også set på mulighederne for at bygge en skole i Peru. Jeg er til tider en næsten for ambitiøs person og tænker, det gør vi bare, intet problem.”

Hvad kan jeg blive?

Tilbage på Færøerne, rammer dog en hvis hverdage alvor efter to år med oplevelser ude i verden, og hvor et hotel i Sydamerika måske synes lidt for vildt. Heiðas mor bliver lidt nervøs og køber bogen ”Hvad kan jeg blive” som inspiration til, hvad næste skridt i uddannelsessystemet kan være for Heiða. Til frustration opdager hun, at med kun sproglige fag i bagagen er det ikke mange døre, der står åbne.

”Så er der en linje, som jeg sætter et mærke ved, og det er så Design og Innovation på DTU.  Jeg tænker bare, det der, det er virkelig noget jeg vil, men hold kæft hvor er der lang vej”.

Vejen dertil er dog lidt kringlet. På Færøerne er det ikke muligt at hæve hverken matematik, fysik eller kemi, så det bliver klaret over nettet. Heiða består eksamenerne og kommer ind på DTU. Som studerende er det lidt af en omvæltning. Et nyt sted, hvor man taler dansk i timerne, og læser bøgerne på engelsk, og hvor ikke kun kulturen men også fagsproget skulle læres samtidigt med at lære det nye stof i timerne.

Eksamensprojektet, der blev en succes

Til det første gruppeprojekt på DTU møder den færøske ildsjæl danske Marie. Emnet er affaldssortering i Københavns indre by. Da det bare var et eksamensprojekt, havde de øvrige medlemmer i gruppen ikke tænkt på at fortsætte arbejdet, men det nye makkerpar så et stærkt potentiale. Heiða forklarer nærmere:

”Hverken skolen i Peru eller hotellet var blevet til noget,” griner Heiða, ”og så er der et eller andet i mig, der siger, at det her, det kan godt blive til noget. Og så er det faktisk Marie, som er den eneste i gruppen, der også tror på det, hun er også crazy nok til at springe ud i det”.

Dermed udviklede eksamensprojektet sig til et reelt produkt. Dropbucket var født, og den bæredygtige skraldespand skulle stå sin prøve på Roskilde Festival 2014. De nye skraldespande blev vel modtaget af festivalgængerne. Gæsterne stjæler skraldespandene fra hinanden, lød det i avisernes overskrifter. Efter Dropbuckets succes på Roskilde Festival fulgte flere festivaler trop, og dernæst meldte investorerne sig på banen. De to unge kvinder kørte virksomheden parallelt med studierne, hvilket langt fra var en dans på roser:

”Det har været sindsygt hårdt. Og mange gange har det været svært at prioritere. Men hvad vi har gjort, og hvad DTU har været geniale til, er at vi har valgt kurserne efter hvad vi kunne have gavn af til Dropbucket; processstyring, osv. Så kurserne på DTU har faktisk været med til at skabe det endelige produkt”, konstaterer Heiða.

Stærke overbevisninger driver værket

Ud over balancen mellem studie og den nystartede virksomhed, var selve tilblivelsen af skraldespanden en prøve. De to designere indså hurtigt, at der følger udfordringer med livet som virksomhedsejer.

Dropbucket er designet i en form, hvor den er større i bunden end i toppen, hvilket giver skraldespanden et lavt tyngdepunkt og gør den stabil selv i vind. Dette betyder dog også, at kanten som papkassen skal limes sammen på er skrå.

”Vi var hele Danmark rundt, og alle sagde nej. Der er stadigvæk ingen, der kan lime det i Europa, så det bliver stadig limet i hånden. Producenten har flere gange sagt til os, at vi burde ændre det, men vi har holdt fast i vores overbevisning”.

Bæredygtighed var også allerede fra starten en del af de to unge kvinders overbevisning.

På Færøerne lever man tæt på naturen, og man genbruger i høj grad hvad man allerede har. Det er også her, at Heiða henter en stor del af inspirationen til nye bæredygtige produkter.

”På Færøerne er der få store bygninger som kan ”stoppe” ens tanker. Når du lever i storbyen, så er det som om din tanke ikke kan komme længere pga. de store bygninger. Tankerne bliver ligesom stoppet. Det bliver de ikke på Færøerne, der kan tankerne få uendelig plads. Det er nok derfor så mange færinger er rigtig kreative. Det tror jeg skyldes den vildt flotte natur og til tider vilde storm, de bor i.”

Deres nyeste projekt Segel, bliver også lavet på et sejlværksted på Færøerne. Segel betyder sejl på færøsk, og det er med respekt for det gamle værksted og deres teknikker, at Marie og Heiða har designet en ny taske, der både er vandafvisende og æstetisk at se på. Tasken er yderligere lavet af gammelt sømandstøj og henlagte sejl fra bådene.

Heiða er vokset op med en far, der hver lørdag tog op til storskrald, fandt noget, der var gået i stykker og derefter tog hjem og reparerede det. Hans mantra var, at alt det, som mennesket har lavet én gang, må kunne laves igen.

”Så hvis jeg ødelagde noget, var der aldrig skænderier, for det er bare en ting og det kan vi ordne igen, sagde han”

Heiðas far er selv vokset op uden nogen skraldespand, og med en filosofi om at alt skal genbruges. ”Hvilket er lidt komisk, at jeg så laver en skraldespand,” griner Heiða.

Sammen med faren, har hun ofte diskuteret de store mængder affald, der bliver produceret. Marie og Heiða har fundet en nem og mobil løsning på, hvor skraldet kan blive samlet. Med Dropbucket er håbet også, at folk begynder at tænke mere over deres affald.

På den måde skal Dropbucket ses som mere end en skraldespand. Det også er en genstand for refleksion over vores affaldshåndtering og vaner. I stedet for at have lavet en skraldespand, der gør så lidt opmærksom på sig selv som muligt, så står Marie og Heiðas skraldespande midt i folkemængderne på festivalerne og minder folk om, at de kan gøre en forskel.

Kvindelige forbilleder

Heiðas mor har spillet en stor rolle som forbillede for hende under opvæksten, hvor hun har set sin mor lykkedes med sin forretning i en ung alder.

”Min mor har været selvstændig siden hun var 25 år i et forholdsvis lille samfund. Jeg har altid haft sådan en power woman i mit liv, som jeg har lyttet meget til.

Netop kvindelige forbilleder understreger Heiða vigtigheden af, og dette er også grunden til at hun støtter bl.a. Start Up Academy i Rudersdal kommune, der går ud på at få flere unge til at få smag for at springe ud i livet som iværksættere.

”Jeg synes det er rigtig vigtigt, især for kvinder, at man får nogle forbilleder, hvor man tænker selvom du fik børn, så kunne du stadigvæk godt være selvstændig. Vi er nødt til at se sådan nogle eksempler, især når man bliver 30 og begynder at få de der børn og mændene kører videre på karriere stien, så er det tit at man ender med at være mere husmor frem for at køre karriere”.

Fortid

Heiða er ikke en person, som kan lide, at det går stille for sig, og hun har nok altid været lidt af en iværksætter. Fra Heiða var 15 år havde hun sit eget radioprogram på Færøerne, hvor hun pjækkede fra gymnasiet hver anden onsdag for at tage ned og lave sin radio udsendelse. Det blev en stor succes og hun endte med at køre det i omtrent 2 år.

”I stedet for at tænke åh gud nej hvad med mine karakterer, så tænkte jeg det kan nok lade sig gøre. Jeg kan dog huske jeg sad og interviewede en dag, hvor jeg tænkte, jeg håber en dag, at jeg kommer til at lave noget stort, hvor jeg selv sidder på den anden side af mikrofonen”.

Med en mor, der altid har arbejdet, har hun været vant til at få en del ansvar, og har nok også altid eftersøgt det. Heiða fortæller en sød anekdote, som hun har været for lille til at kunne huske selv, men som hendes mor ofte har underholdt venner og familie med.

”Da jeg var to år gammel ville jeg virkelig gerne handle ind selv. Det var mit største ønske.
Min mor er en rigtig god tegner, så hun tegnede indkøbslisten”. Her laver Heiða fagter i luften, for at vise indkøbslistens indhold. ”Det har nok været en mælkekarton, brød og noget andet. Så tog jeg over til købmanden selv, og handlede de her to eller tre ting, eller hvad det var. Og købmanden tænkte nok hvad laver den lille pige med den liste, kan hun læse eller hvad? Og så havde jeg selvfølgelig fået lige præcis de penge, som det kostede af min mor, som holdt øje med mig i skjul fra købmandsvinduet”.

Det ses tydeligt, at det altid har været vigtigt for Heiða at kunne selv. Mens Heiðas storebror er mere akademisk og ordenlig, er Heiða måske nærmere den stereotype vildbasse af en lillesøster, der ikke er bange for at udforske verden og dens muligheder.

”Jeg er nok lidt bestemt, jeg vil gerne det her og sådan er det. Måske lidt forkælet egentlig. De ældste er lidt vant til at skulle dele isen. Den mindste er vandt til at få isen. Mellemste barnet er vant til ikke at få noget,” fortæller Heiða grinende, så det bølgede hår hopper i takt med latteren.

Om Dropbucket

Dropbucket er en skraldespand, der i alt sin enkelthed går ud på, at selve skraldespanden er lavet af genbrugspap, og ved oprydning kan hele skraldespanden og dens indhold smides ud. Dette sparer både på økonomiske og tidsmæssige udfordringer ved affaldssortering. Yderligere sikrer en simpel foldeteknik, at den kan transporteres sammenfoldet. Til store festivaler, hvor affaldshåndtering kan være vanskelig, gør Dropbucket affaldshåndteringen langt mere effektiv og miljøvenlig.

Fremtid

I dag er RUSK en form for paraply over de forskellige produkter, som Marie og Heiða får innoveret, heriblandt SEGEL og Dropbucket. For Marie og Heiða er det umuligt at slukke for idéerne, der synes at komme til dem som ringe i vandet.

”Før i tiden, var bæredygtige produkter ofte set som grimme eller lidt underlige, og derfor går vi meget op i æstetikken. Så flot og så lækkert som muligt. Det skal være noget man gider at have til sit event. Og også med Segel skal man tappe ind i den tid vi lever i, for at få folk med”.

Siden designerne vandt Red Dot Award har verden for alvor fået øjnene op for dem. En design pris, som anses som værende designprisernes Oscar, og hvor tidligere vindere er Adidas, Apple og Audi.

Heiðas liv har været præget af en nysgerrighed for det usikre og en følelse af at være på hjemmebane, selv når hun er på dybt vand. Lige fra Heiða som to-årig stædigt selv ville handle ind i den lokale købmand til at hun som ung studine rejser alene til Sydamerika for derefter at beslutte sig for at starte virksomhed op under første semester på et universitet i Danmark, på et sprog hun dengang ikke mestrede så godt.

Som Heiða selv siger, da vi spørger ind til hendes mange intuitive valg:
”Det andet ville have været lidt for sikkert, og måske også lidt for kedeligt”