Fra flygtning til vaskerimedarbejder
Et portræt af Wakeel Alekzai
Dette er fortællingen om den 14-årige flygtning, Wakeel Alekzai. Med et ønske om at starte et nyt liv, tog han flugten fra krig, kaos og terror i Afghanistan mod det sikre Europa. I dag arbejder han i vaskeribranchen, og det er derigennem, at han har udviklet sit kendskab til den danske kultur og sproget. Men vejen til, hvor Wakeel er i dag, har ikke været uden forhindringer.
Wakeel Alekzai er 26 år gammel, tidligere flygtning og arbejder for DFD som vaskerimedarbejder. I 2010 endte en lang rejse, hvor Danmark til sidst blev endestationen. Han havde aldrig før hørt om det lille skandinaviske land, men det skulle vise sig at blive hans nye hjem. Igennem hele sit liv, både i Afghanistan, på rejsen hertil og siden han fik sin opholdstilladelse, har arbejde været afgørende for Wakeels måde at klare sig på.
“Jeg har aldrig gået i skole, men jeg har altid arbejdet, og da jeg endelig havde nok penge til at flygte, tog jeg den mulighed. Jeg fulgte min drøm og forsøgte at bygge et nyt liv for mig selv,” fortæller Wakeel.
Det har ikke været nemt for Wakeel at få det liv, han har i dag. Han har været igennem en meget lang rejse, og han har arbejdet meget hårdt for blive den mand, han er i dag. Da han som 14-årig startede rejsen som flygtning alene fra Afghanistan, oplevede han mange forhindringer på vejen til Europa.
Drømmedestinationen var Norge
Drømmedestinationen hed oprindeligt Norge, og ikke Danmark. Han havde hørt mange gode ting om nordmændene, som bl.a. havde gjort mange gode ting for afghanere, men skæbnen formede rejsen på anden vis.
Rejsen til Europa førte først Wakeel forbi Tyrkiet, hvor han blev anholdt af politiet på grund af sin status som illegal flygtning. Han kom i fængsel, og der tilbragte han en hel måned.
”Det var meget hårdt at være fængslet, for jeg var kun 14 år gammel.”
Da han blev løsladt fra fængslet, blev han sendt tilbage til Iran. Han forsøgte igen at komme til Tyrkiet, for derfra at tage turen videre til Europa. Undervejs løb Wakeel tør for penge, og han var da nødt til at bosætte sig et sted for at kunne tjene lidt flere penge til sin videre rejse. Han endte i Grækenland, hvor han boede i 6 måneder.
Wakeel blev igen anholdt, denne gang af det græske politi, og han kom i fængsel i 2 måneder. Da han endelig blev løsladt, arbejdede han nogle måneder på de græske strande. Efter et stykke tid havde han tjent nok penge til at kunne fortsætte sin rejse, som nu førte ham til Italien.
“Jeg var kun i Italien i et kort stykke tid, og her hjalp jeg mennesker på stationer med at købe billetter, og jeg fik hurtigt tjent penge, så jeg kunne tage toget videre til Paris. Der var der nogle søde afghanske kvinder, som hjalp mig med at komme videre til Danmark.”
Wakeel havde aldrig før hørt om Danmark. Drømmedestinationen var stadig Norge, men han blev stoppet af politiet i Danmark. De sendte ham til et børneasyl, hvorfra han igen forsøgte at flygte. Han nåede kun til København, og da besluttede han sig for, at han var færdig med at flygte. Politiet fandt ham dog igen, og han blev sendt tilbage til børneasylet.
Om Sihaam Ali
Dette portræt er skrevet af Sihaam Ali, der i to ugers praktik hos DFD’s marketingafdelingen som en del af et skoleprojekt.
Sihaam er 17 år gammel og studerer afsætning og international økonomi på Niels Brock DIG.
Sihaam kender DFD gennem sin mor, der arbejder på vaskeriet i Skovlunde.
Med fast arbejde fulgte friheden
Allerede efter otte måneder fik han opholdstilladelse. Wakeel boede sammen med andre unge flygtninge i noget, han husker som et børnehus. Det var først, da han fyldte 18 år, at han endelig fik den frihed, han havde kæmpet for og drømt om.
Han fik sin første lejlighed i Holstebro, og han fik arbejde på Aarhus Sygehusvaskeri, hvor han arbejdede i to år. Wakeels drøm var at komme til København. Og da han nu var blevet selvstændigt og tjente sin egen penge, følte han, at han kunne gøre, som han ønskede. Da Wakeel fortalte sin chef om det ønske, hjalp hun ham med at finde et arbejde hos DFD:
“I starten var det svært at tilpasse sig til det nye miljø, men man vænner sig hurtigt til det, og jeg har altid godt kunnet lide at lære og arbejde. På vaskeriet i DFD er der også mange andre forskellige nationaliteter og mennesker, der har været igennem det samme som mig eller kan relatere nogenlunde til det, jeg har oplevet, så man føler sig aldrig alene.”
Integrationen sker på arbejdspladsen
Wakeel mener, at man skal tage sig lidt ekstra af flygtninge, når de starter på arbejde. Indsatsen skal være lidt mere pædagogisk end ved traditionelle ansættelser, og det vil være en stor fordel at forklare, hvad arbejdsopgaverne kræver trin for trin for at være sikker på, at de nye medarbejdere med flygtningebaggrund forstår, hvad der bliver sagt.
Selv har Wakeel ikke noget imod at hjælpe nye medarbejdere, netop fordi han engang selv har stået i sammen situation som dem. Og han mener, at det at have et arbejde er vigtigt, når man som flygtning kommer til Danmark:
”Hvis man har mulighed for at arbejde, skal man arbejde.”
Han mener, at mulighederne åbner sig, når man har et arbejde, og det giver en øget frihed, og man bliver mere selvstændig.
“DFD betyder meget for mig. Jeg elsker mine kollegaer, og det er en meget fin arbejdsplads, hvor jeg er glad for at komme hver dag. Jeg har haft flere jobs før DFD, men nu med et fast arbejde har jeg meget mere tid og frihed. Jeg startede i DFD, da jeg var 22 år gammel, hvor jeg stadig var meget ung. Som person har jeg udviklet mig meget med hjælp fra mine kolleger på vaskeriet i Skovlunde. Alt det mine forældre i virkeligheden skulle have lært mig, har jeg lært af mine kollegaer. Efter alt det, jeg har været igennem, kan jeg sige, at det var det værd,” slutter Wakeel med et smil af med.
