Jorden lider, og et ekko af stemmer og statistikker fortæller, at vi i fremtiden kommer til at mangle fødevarer for at kunne mætte verdens stigende befolkning. At kunne skabe mel uden hverken at så et eneste frø eller høste en mark, lyder kun som noget en mand fra biblen siges at kunne have gjort, men netop dette har Circular Food Technology alligevel formået at virkeliggøre. Hele 40 millioner tons mask bliver tilovers fra ølproduktion hvert år. Med virksomhedens nye teknologi kan de udvinde masken til mel, og dermed bringer de det tilbage i kredsløbet.
Kontoret på Vesterbro er lille, og det er placeret øverst under de skrå vægge. Her strækker visionerne om at skabe værdi sig ud over de københavnske tage til resten af verden. Aviaja Riemann-Andersen er medejer og administrerende direktør for Circular Food Technology. Hun gik fra en tryg hverdag som fuldtidsansat til det turbulente liv som iværksætter i den nye start-up. Da muligheden om at gøre en forskel bankede på døren i juni 2018, blev hun nødt til at sige ja.
Det første frø blev sået, da Emil Buhl Krøll skrev sit speciale fra Københavns Universitet i at bruge mask som en ressource. Sammen med sin specialevejleder, forsker Karin Beukel, spirrede tanken om at starte en virksomhed, da de opdagede maskens store potentiale, som alle andre end dem selv på det tidspunkt anså som værende værdiløst.
Mens hverken Karin eller Emil har kommerciel erfaring, har Aviaja, der i øvrigt har læst japansk og økonomi, 15 års erfaring fra L’Oreal-koncernen. Karin tog derfor fat i Aviaja og spurgte, om hun ikke ville være med til at udvikle den håbefulde idé fra specialet til en voksende virksomhed.
Aviaja sagde ikke ja med det samme, men hun hjalp de to idémagere med at lave en topline-præsentation til Venture Cup 2018, hvor alle deltagerne skal konvertere forskning og idéer til profitable virksomheder.
”De deltog og vandt! Så tænkte jeg ‘okay, det kan godt være, der er noget om snakken’. Jeg var på et tidspunkt i mit liv og arbejde, hvor jeg var klar til noget andet. Jeg rejste tre dage om ugen, og det var sindssygt hårdt, når man tog flyet kl. 7 og var hjemme igen kl. 23. Især med mine to børn derhjemme, som jeg desværre er alene med, fordi deres far gik bort nogle år tilbage,” fortæller Aviaja om starten på samarbejdet.
Hun tog orlov fra sit arbejde hos L’Oreal for at tænkte det hele igennem.
”’Er det det her jeg skal og sætte det hele på rød?’ Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle jeg. Muligheden var der, og jeg troede på konceptet. Vi stiftede virksomheden i juni 2018, og siden da har vi arbejdet konstant. Dagene løber ud i en. Det føles som om, der er gået 10 minutter og 10 år på én og samme tid,” forklarer hun om sit skifte fra fast stilling til start-up.
Aviaja arbejder. (Foto: Ditte Weber)
Mens specialet havde fokuseret på at bruge maskmelet i forskelligt bagværk, startede de ud med en helt blank kanvas efter virksomhedsstiftelsen.
”Maskinerne kom hjem i marts 2019. Da de kom på plads, begyndte vi at teste alle de her typer af mask. Hver eneste øl har en helt unik profil på masken. Vi henter 50 forskellige slags mask og kan ikke lave 50 slags mel. Vi har brugt ½ år på at afdække parametre som; det kemiske, sensoriske og ernæringsprofilen. Vi har nu et stort dataset, som nogle forskere laver en algoritme på, så vi kan ramme den samme smagsprofil hver gang. Sideløbende har vi produktudviklet. Vi er startet fra at have ingenting til, at vi nu er klar til at gå i luften med detailhandel,” forklarer Aviaja stolt.
Aviaja trives med ansvar og at arbejde på ukendt vand. I L’Oreal blev hun kastet ud i store opgaver fra dag ét. Hun arbejdede det sidste år med at integrere nye virksomheder i koncernen, men selvom hun arbejdede entreprenant i L’Oreal, har iværksætterlivet ikke være uden overraskelser.
”Det har været en kæmpe omvæltning ikke at have den support, man har til alle de der prosaiske opgaver. Når jeg skulle lave et budget i L’Oreal, havde jeg nogle templates eller fix-punkter. Når man skal lave et budget på det her, så starter man med at lave selve skemaet og skal selv finde alle rutinerne i det. Vi har bygget en lille fabrik og har en produktion, så det er en meget stor kompleksitet,” uddyber hun.
(Foto: Ditte Weber)
For Aviaja var en del af beslutningen, om at blive en del af teamet, baseret på maskens kæmpe potentiale for at forbedre levevilkårene i mange udviklingslande gennem sit rige indhold af fiber og aminosyrer.
”Mask er en fantastisk ressource; en ernæringsmæssig supertanker. I melet, vi laver, er der et proteinindhold på over 25 % i energiindholdet. Vi har 50 % kostfibre og en komplet aminosyreprofil. De er relevante ift. det næringsbehov, der er i verdenen. Både vores del af verdenen, hvor vi ikke får nok fibre og andre dele af verdenen, hvor de ikke har nok fødevarer generelt,” forklarer hun.
Om Circular Food Techonology
Circular Food Technology genanvender restprodukterne fra ølproduktion til nye fødevarer.
Agrains produkter kommer i alle Irma butikker fra 20. april
Agrain producerer 4 typer mel; pilsner, IPA, Stout og whiskey mel. Derudover lancerer de honningristede granolaer med massere af fiber og protein fra Stout-masken.
De lancerer en pose chips i samarbejde med Nørrebro Bryghus. I én pose chips er der mask svarende til en halv liter øl.
Til de travle forældre arbejder de på at lave bageblandinger, der er nemme og hurtige i den hektiske hverdag.
Alle produkter er økologiske og med massere af fiber og protein.
Tjek deres nyåbnede webshop ud her
Aviaja fortsætter:
”Hvis man finder ud af, at der er et potentiale, der er så stort, så kan man ikke sætte sig på hænderne og sige; ‘det er der nok nogle andre, der gør noget ved’. Der må man selv komme på banen og gå i krig med det. Selvfølgelig er der også noget i at skabe en forretning, der kan gå fra 0 til 100, men det, at kunne gøre en forskel, er vigtigst.”
Hendes to børn, på henholdsvis 10 og 12 år, går op i verden og klimaet, og de er virksomhedens største ambassadører.
”Den lille har lavet T-shirts med vores logo på. Den store har vores mel med til madkundskab. Ungerne bager kager, som jeg tager med og viser frem til potentielle samarbejdspartnere. De er meget stolte, og det giver en tilfredsstillelse, at ens børn er stolte af det, man laver,” siger hun.
Børnene er fra en generation, hvor man lærer om klimaproblemer i skolen og følger trop med svenske Greta, der stiller krav til vores alles ansvarsfølelse for klimaet.
”For min egen generation, kan det godt være lidt tungt ift. at kunne gøre noget,” fortæller Aviaja, hvor hun særligt lægger tryk på ”at gøre”.
”Vi har så mange andre forpligtelser; betale regninger og få børnene i skolen. Man kan godt blive suget ned i sin egen lille hverdag og ikke føle, man kan gøre noget på den helt store klinge. Det her er en mulighed for netop at gøre det,” kommer det fra Aviaja.
Lige nu kan teamet snart lancere deres produkter ved navn Agrain i detailbutikkerne. Navnet er en sammentrækning af ”again” og ”grain”, og det er for at fortælle historien om kornet fra ølproduktionen, der får nyt liv ved at blive upcyclet.
Produkterne fra Agrain taler til en bred kundegruppe. Gastromanden med læderforklæde, der går op i surdej og melsorter. Moren, der gerne vil lave sund mad til sine børn, men som ikke har oceaner af tid i hverdagen. Eller bare generelt dem, der fokuserer på sundhed, og som søger produkter med mere fiber.
”Bæredygtighed er mange ting! Vi talte med 100 forskellige forbrugere for at afdække, hvad bæredygtighed var for dem. Vi ser nu Agrain som en mulighed til dem, der ikke vil gå på gaden og demonstrere eller være fuldblodsveganere, men som stadigvæk gerne vil virkeliggøre et engagement i klimaet. Det er det, forbrugerne efterspørger; at de kan tage stilling uden at lave deres liv radikalt om,” forklarer hun.
Målene er store for Agrain. Allerede d. 20. april vil deres produkter være til at finde i alle Irmas supermarkeder. Udover at skalere produktionen op, så de kan følge med efterspørgslen, har de endnu en idé i støbeskeen, som bliver spændende at følge i fremtiden.
”Vi har udviklet en masse produkter på det tørre, men når vi henter masken ude på bryggerierne, er det en blanding af 80 % vand og 20 % korn. Vi bruger ikke vandet for nu, men vi ved alle sammen, hvor stort et problem vandmangel er. Maskvandet smager bare ikke særlig godt, og så ligner det lidt en mudret vandpyt. Vi har fundet en metode til at neutralisere de uheldige smage. Det er et helt unik syn på mask at bruge væsken, og det passer godt med vores langsigtede plan om, at vi skal ud og lave produktioner i hele verdenen. Netop for udviklingslande er det her med at kunne genanvende væsken ekstremt vigtigt,” forklarer hun.
”Dygtige mennesker, der har nogle kompetencer og en energi, der gør det muligt. Vi har formået at kunne trække gode folk ind i teamet, som får en latterlig lav løn og arbejder så mega mange timer. I februar sidste år ansatte vi Mads, der er ansvarlig for vores produktion, og han har været med til at starte Johan Bülows produktion op i sin tid. Han har en kæmpe kompetence i forhold til at få en produktion til at virke. Vi har også ansat en somalisk flygtning Mustafa. Han er fantastisk, er sød, glad og knokler. På den måde har vi flere andre, vi har kunne trække ind i teamet. Uden dem ville vi ikke kunne gøre det. Heller ikke uden de store investorer, der har taget en kæmpe risiko i at investere i en virksomhed, der havde en idé på papiret. Vi er hverken etableret eller har en rullende omsætning. Derfor er jeg stolt af, at vi har kunne kommunikere vores idé så tydeligt og så ihærdigt, at folk tør satse på det alligevel,” kommer det passioneret fra Aviaja.
”Emballagen er mere urban, moderne og rå. Meget mel er romantisk med en lille mølle og et kornstrå, en lille ko måske. Vi er gået en mere grafisk retning med nogle kraftige farver og stramme udtryk. Det får vi super positiv respons på, fordi det netop er anderledes”.
Aviaja er et navn, der skiller sig ud fra mængden.
”Mine forældre er gamle hippier, så det var bare et navn, de lige fandt på. Det er et lidt specielt navn, når folk først har lært det, så glemmer de det ikke,” siger hun smilende.
Og Aviaja er ikke en person, man sådan lige glemmer. Hendes store passion og drivkraft i projektet sammen med sit team stråler ud ad hendes øjne. Man får med det samme lyst til at følge hende og teamets rejse videre mod at ændre de globale fødevaresystemer et skridt af gangen.
