Nordens sidste kasketmagere

“Nordens sidste kasketmagere” er hvad der står på den sorte kridttavle ude foran Tomas Chovan og Silas Gärtners butik på Jægersborggade. I den lille butik er kasketter i alskens farver og materialer sat frem på lige rækker. Det lille værksted bagerst i butikken kan ved første øjekast ligne en tidslomme med de gammeldags symaskiner, et systematisk rod af tekstruller og lugten af læder i den højeste kvalitet. ”Wilgart” er dog langt fra en tidslomme. I værkstedet står tiden aldrig stille og hver dag innoveres der på nye materialer og koncepter. Konstant i udvikling og på vej videre, det var egentlig også sådan, at Silas, ved en fuldkommen tilfældighed, opdagede kasketmagerfaget.

Vandet buldrer, kaffestemplet trykkes ned og endeligt finder dampende og skvulpende kopper frem til det lille bord i værkstedet. I baggrunden lyder jazztoner fra en lille radio og arbejdslamper lader deres varme lys kompensere for gråvejret udenfor. Både Tomas og Silas har selvfølgelig kasketter på. De har en klassisk form, men kvaliteten er usammenlignelig med, hvad man ellers ser i diverse store kæder, hvor kasketten højest sandsynligt kommer fra et rullebånd i Kina. Silas’ kasket er en klassisk baseballcap i et mix af alpaca og uld og med en skygge af læder. Det er kun læderets patina, der røber, at det ikke er en kasket af nyere dato. Kasketten har han fået af sin lærermester Herr Bullmann i Tyskland for 9 år siden, lige inden, at han startede i lære hos ham.

Fra Bornholm til Berlin

Silas er vokset op på Bornholm på gården ved navn Soldalen, der ligger midt ude i den bornholmske natur. Et hjem, hvor døren altid var åben for gæster, og hvor der altid var et nyt projekt i støbeskeen.

”Min far har altid gået og bygget. Vi har haft besøg af mange tyskere, da min far er fra Tyskland. Så jeg har levet i den der verden ude i skoven med nogle gæster og venner fra Tyskland, og så er det blevet større og større,” fortæller Silas.

Naturbørnehave, æblemosteri og cirkus er bare eksempler på, hvad der foregår af iværksætteri på Soldalen, der evig og altid er i udvikling. Men som de fleste andre, der vokser op ude på landet, søgte Silas ind til byen, da han blev lidt ældre. Som 17-årig flyttede han til København, hvor han både prøvede HF og kokkeskole af. Lidt efter gik turen til den endnu større storby Berlin, og da han kom hjem igen var hans øjne rettet mod en uddannelse inden for interiørdesign i den italienske by Bolzano. Skæbnen ville dog ikke det samme, og Silas’ ansøgning gik tabt med posten. Efter en måneds tid eller to i København uden fast bolig begyndte han derfor at tomle rundt i Europa i sommeren 2010.

Mødet med læremester Herr Bullmann

Planen var at komme længere ned sydpå, men i den tyske by Jena stødte Silas på en butik, der solgte kasketter i en kvalitet, han aldrig før havde set. Dengang gik han ikke med kasket. Han var interesseret i skaterkulturen og bar lange dreadlocks, men der var noget ved det håndværk og håndelag i kasketterne, der fangede hans opmærksomhed. Han spurgte indehaveren, hvor kasketterne kom fra, og det viste sig at være Herr Bullmanns virksomhed i Bamberg, godt 100 km fra der, hvor han befandt sig. Det var i dette øjeblik, at idéen om at besøge værkstedet og lære at lave kasketter begyndte at tage form.

”Jeg sendte en mail først og spurgte, om jeg kunne komme forbi. Da jeg havde skrevet mailen, begyndte jeg at tomle videre allerede morgenen efter. Så ringede de til mig og spurgte: ”Was wollen Sie? Wer sind Sie?”, og så forklarede jeg dem, at jeg ville lave kasketter,” fortæller Silas i et toneleje, der indikerer, at han godt ved, hvor bizart det må have lydt for det lille tyske værksted.

Da Silas endelig mødte Herr Bullmann og spurgte ham, om han ikke godt kunne komme i lære, fik han dog et rungende tysk nein som svar.

Efter en times diskussion frem og tilbage fik han endelig overtalt Herr Bullmann. Man kommer dog ikke sovende til at blive en kasketmager. Silas gik en fuld arbejdsuge i møde, hvor det var hårdt fysisk arbejde fra morgenstunden. Gevinsten var eftermiddagene, hvor Silas fik lov til at eksperimentere med at lave egne kasketter. Læremesteren var altid bundærlig.