
“Nordens sidste kasketmagere” er hvad der står på den sorte kridttavle ude foran Tomas Chovan og Silas Gärtners butik på Jægersborggade. I den lille butik er kasketter i alskens farver og materialer sat frem på lige rækker. Det lille værksted bagerst i butikken kan ved første øjekast ligne en tidslomme med de gammeldags symaskiner, et systematisk rod af tekstruller og lugten af læder i den højeste kvalitet. ”Wilgart” er dog langt fra en tidslomme. I værkstedet står tiden aldrig stille og hver dag innoveres der på nye materialer og koncepter. Konstant i udvikling og på vej videre, det var egentlig også sådan, at Silas, ved en fuldkommen tilfældighed, opdagede kasketmagerfaget.
Vandet buldrer, kaffestemplet trykkes ned og endeligt finder dampende og skvulpende kopper frem til det lille bord i værkstedet. I baggrunden lyder jazztoner fra en lille radio og arbejdslamper lader deres varme lys kompensere for gråvejret udenfor. Både Tomas og Silas har selvfølgelig kasketter på. De har en klassisk form, men kvaliteten er usammenlignelig med, hvad man ellers ser i diverse store kæder, hvor kasketten højest sandsynligt kommer fra et rullebånd i Kina. Silas’ kasket er en klassisk baseballcap i et mix af alpaca og uld og med en skygge af læder. Det er kun læderets patina, der røber, at det ikke er en kasket af nyere dato. Kasketten har han fået af sin lærermester Herr Bullmann i Tyskland for 9 år siden, lige inden, at han startede i lære hos ham.