Sara er frivillig projektleder i Ungdommens Røde Kors’ hospitalscafé på Gentofte Psykiatriske afdeling, og så er hun en af ambassadørerne i den aktuelle oplysningskampagne #sygtung. Med en ungdom præget af selvskade og indlæggelser ved hun om nogen, hvordan det er at være ung og syg. I dag brænder hun for at give de unge indlagte et helle fra livet som patient på de danske hospitaler.
På Nørrebro holder Ungdommens Røde Kors til, og her møder vi Sara. Covid-19 har holdt hospitalscaféerne midlertidigt lukket, og det er begrænset hvor mange, som må komme og besøge de indlagte. Behovet for at kunne socialisere med andre unge og glemme, at man er indlagt, er derfor større end nogensinde. Sara havde ellers svoret sig selv, at ingen må gennemgå det, hun selv oplevede under sit sygdomsforløb.
Sara var selv, efter flere depressioner, indlagt i et år, da hun var 19-20 år gammel.
Semikolonet tatoveret på hendes arm vidner om hendes livs mørkeste perioder, men det minder hende også om, hvad hun har overvundet og overlevet. Et semikolon repræsenterer nemlig en sætning, som forfatteren kunne have afsluttet, men valgte at fortsætte og ses som et symbol for dem, som overlever depression, angst og selvmordsforsøg.
Tatoveringen minder hende også om hendes egen oplevelse som indlagt. Dengang var der ikke noget tilbud om en café, hvor man kunne møde andre i en lignende situation som en selv. Hun følte sig alene og afskærmet fra en normal hverdag uden pause fra det at være ”patient”.
”Når man er indlagt og ung, så forsvinder ens identitet på en eller anden måde. Man er patient og ikke ung. Ens ungdomsliv forsvinder fuldstændig. Her tænker jeg ikke på at gå i byen og til fester, jeg tænker mere på alle de daglige hverdagsting; drikke en kop kaffe med en veninde eller gå ned og handle ind til aftensmad selv,” forklarer Sara.
I caféen vil de frivillige netop bringe denne trygge hverdagsfølelse ind på hospitalerne, så de indlagte unge kan få et afbræk.
”Jeg kæmper nu for, at der ikke er andre unge, som oplever det, jeg selv oplevede. I caféen, som vi driver, der handler det om alt andet end sygdom. En ny Justin Bieber-sang, et spil kort eller en tegnebog. Man kommer bare som man er,” uddyber hun.
Interview med Sara Søs Aanæs. (Video: Ditte Weber)
Da Sara selv var meget syg, gik hun længe og holdt sin depression for sig selv. Psykisk sygdom kan være meget tabubelagt, og det kan gøre det svært at springe boblen og dele ens tanker og inderste følelser.
”Det gjorde kun mere og mere ondt indeni. Det giver en kæmpe lettelse, når man råber op og fortæller, hvordan man har det. Jo mere vi snakker om det, jo mere kan vi bryde det tabu, der er omkring psykisk sygdom,” fortæller hun.
I caféen er der plads til at tale om alt mellem himmel og jord. De unge skal forstå, at der ikke er noget galt i at have en psykisk sygdom, og at man ikke bør skamme sig. Om man har brækket benet eller lider af en depression, så har man altid ret til at få hjælp og behandling.
Lige nu findes 14 hospitalscaféer rundt i landet. På Gentofte er caféen lige nu en flyttekasse med flossede spillekort og Nescafé fra Saras egen køkkenskuffe. De har ikke et fast tilholdssted, hvor de kan være hver uge, så de ved aldrig om de tegninger og kruseduller, som hænges op af børn og unge, får lov til at bestå til ugen efter.
DFD støtter kampagnen økonomisk og har også lavet muleposer af kasserede tekstiler fra sundhedssektoren med kampagnens logo på. Forhåbentlig kan de synliggøre kampagnen i gadebilledet og sprede budskabet om at bryde tabuet om psykiske sygdomme. (Foto: Ditte Weber)
”Der er jo alt det administrative og økonomien, som er rigtig dårlig. Nogle gange kan vi godt tænke, hvorfor gør vi det her? Men den tvivl forsvinder med det samme, når vi sætter os ned med de unge. For så kan det godt være, at kortspillet er alt for slidt, men det er følelsen af at være sammen om noget og det fællesskab, vi skaber, der gør hele forskellen,” fortæller Sara passioneret.
De mange succesoplevelser med unge, som genert stikker hovedet forbi og går fra caféen med opløftet mod og livshåb, er hvad, der giver hele projektet mening.
”Der var en ung pige, som kom og var helt stille. Hun sagde ikke noget, men sad bare og tegnede. Da caféen sluttede, så snakkede hun derud af. Hun kunne ikke tie stille igen. Det var rart at se den udvikling på så kort tid. Det gjorde, at jeg følte, det her er det hele værd,” siger Sara med tydelig stolthed i stemmen.
Når dørene til caféerne atter får lov til at åbne, er målet både bedre kaffe og længere åbningstider. Der er endnu brug for hjælp, hvis hospitalscaféerne skal gøre sin entré landet rundt, og hvis midlerne skal række til ordentlig kaffe og spil til de unge.
Sara håber også, at kampagnen vil få luft under vingerne, så de kan indsamle penge nok til at give de indlagte unge en endnu bedre oplevelse i caféen og et deraf bedre sygdomsforløb, hvor det at være patient ikke gør, at man glemmer, hvordan det er at være ung.
Om kampagnen
I efteråret 2020 sætter Ungdommens Røde Kors fokus på deres indsatser på hospitalsområdet for syge og indlagte børn og unge.
Det gør de for at samle ind til fortsat at kunne drive de 14 hospitalscaféer, hvor børn og unge med langvarig sygdom kan få et break fra en hverdag fyldt med behandling og medicin.
Se hvordan du kan støtte her
