Nationalfugl, designikon, nordisk samarbejde og bæredygtighed. Svanen har mange associationer og betydninger. Det er et symbol mange af os er vokset op med og er stolte af. Vi ser svaner på rengørings- og hygiejneprodukter. Vi ser svaner på flagene, der stolt vajer i vinden udenfor nordiske hoteller, restauranter og industrivaskerier. Dens hvide vinger på den grønne baggrund forsikrer os forbrugere om, at det produkt eller den virksomhed, vi står over for, er et bæredygtigt valg.
I dag er det blevet trendy at kalde sin virksomhed eller sit produkt for bæredygtigt. Alle kæmper om den grønne opmærksomhed, og i et voksende hav af løfter og påstande er Svanemærket mere relevant end nogensinde. Vi besøger Certificeringschef Jeppe Frydendal i siloerne i Nordhavn. Han har siden 2006 arbejdet for Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark, og han kender om nogen Svanemærkets historie.
Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Det kom i kølvandet på, at verden havde været vidne til alvorlige miljøkonsekvenser, og to år efter FN-udgivelsen af Brundtlandrapporten. Rapporten var kontroversiel, da mange dengang ikke så økonomisk progression og beskyttelse af miljøet som to forenelige aspekter. Rapporten satte skub i debatten om bæredygtighed og fremviste et nyt holistisk syn på bæredygtighed, der både gjaldt miljø, økonomi og social bæredygtighed.
Ansvaret for mere bæredygtighed lå ikke kun hos de store beslutningstagere, men også hos det enkelte individ. Og i det lys kom Svanemærket til verden; et nordisk, troværdigt og officielt miljømærke, som kunne pejle forbrugerne mod miljørigtige produkter.
Jeppe har siden gymnasiet haft en interesse for biologi og naturen. Da han startede på DTU, ville han gerne finde en virksomhed, der kunne give ham erfaring ved siden af studiet.
En stilling i Miljømærkning Danmark dukkede op. Han ringede dem op, men blev i stedet stillet om til deres konsulentafdeling, som hjalp virksomheder med at vurdere produkter i et livscyklus-perspektiv. Jeppe endte med at komme ud i en vaskerivirksomhed, som gerne ville have lavet miljøvaredeklarationer på deres produkter. Arbejdet var forbundet med en del aha-oplevelser.
”Jo mere polyester, man kunne have, jo bedre for miljøet var det faktisk, fordi det sugede mindre vand og derfor krævede mindre tørreenergi, som udgør den største andel af energiforbruget i livscyklus,” forklarer han.
Jeppe blev så bidt af jobbet, at han bagefter startede på en erhvervs-PhD og efterfølgende som leder i et videnscenter for livscyklus-vurdering.
”Jeg kom ind i en miljøafdeling, som var meget dedikeret, og de arbejdede kraftigt på at reducere energiforbrug og miljøbelastning for hvert kilo vasketøj. Ikke kun på grund af miljøet, men også fordi, der lå en stor økonomisk gevinst i at nedsætte energiforbruget og spare på kemien. Danmark var allerede på det tidspunkt foregangsland i vaskeribranchen i forhold til energiforbrug,” fortæller Jeppe engageret.
Det viste sig også gennem Jeppes undersøgelser, at virksomheder i høj grad kan mindske deres klimafodaftryk, hvis de overlader vasken af deres medarbejderes arbejdstøj til et miljøbevidst industrielt vaskeri.
Det kan være svært for forbrugeren at vide, hvad der er bedre og mere miljørigtigt end andre alternativer. For bæredygtighed er et komplekst emne. Når Svanemærket udvikler krav for en produktgruppe, ser man på hele livscyklus, dvs. på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs. Dette helhedssyn gavner både mennesker, miljø og jordens ressourcer. For kun ved at se produktspecifikt bliver det muligt at identificere, hvor de største miljøudfordringer er for den enkelte produkttype – og ikke mindst stille krav, der mindsker det samlede aftryk på miljø og klima.
“Når man løser ét miljøproblem, kan man komme til at skabe et andet miljøproblem. Klimaproblematikken på vaskerier ville man f.eks. kunne løse ved at bruge en masse skrappe kemikalier i stedet for at bruge energi til at varme vandet op, men det er heller ikke godt for miljøet. Nogle gange, hvis du har et jordslået tekstil, er det kun ved at bruge klor, at du kan få det rent igen. I stedet for at kassere tekstiler, tillader vi, at man bruger en vis mængde klor for at kunne få tekstilerne mere ind i loopet, og derfor have et mere cirkulært kredsløb” forklarer Jeppe.
Svanemærket skiller fårene fra bukkene; det skærer myterne væk og fokuserer på det fagligt konkrete.
”Som miljøfagmand synes jeg, at debatten i medierne kan være noget unuanceret. Jeg har forståelse for, at folk har behov for at træffe nogle enkle valg. Vi tager hensyn til alle de komplekse ting, og det er det, der gør Svanemærket så relevant. Vi prøver at gøre den komplekse verden enkel for forbrugere og virksomheder ved at give dem et pejlemærke til at vælge blandt de miljømæssigt bedste løsninger,” siger Jeppe.
Kravene for at kunne blive svanemærket bliver løbende evalueret, og når ny viden kommer frem, og markedet udvikler sig, bliver kravene også skærpet. På den måde bliver Svanemærket et værktøj for virksomheder, der hele tiden kan forbedre sig på bæredygtighedsfronten.
Jeppe supplerer:
”Kravene skal være skrappe, men stadig realistiske at leve op til i den virkelige verden. Vi kan lave nok så skrappe kriterier, men hvis der ikke er nogen, der kan opfylde dem, så kan det ikke løfte noget miljømæssigt.”
Af samme grund var der i oktober sidste år stor stolthed at spore, da DFD’s vaskeri i Hadsten modtog den nyeste version af Svanemærket. For nyligt fulgte vaskeriet i Vejle trop, da det blev svanemærket i januar 2020.
Det kræver meget at kunne beholde Svanemærket. Man skal hele tiden holde sig opdateret på udviklinger og teknologiske fremskridt, der muliggør en endnu mere bæredygtig retning. Hviler man på laurbærrene, kan Svanemærket hurtigt forsvinde igen, når kravene bliver revideret.
Bygningen, hvor Svanemærket holder til, er et godt eksempel på cirkulær økonomi. Istedet for at rive alt ned og starte forfra med et nyt fundament, har man her genanvendt de to gamle Portland cementsiloer som fundament for byggeriet.
Vi står i dag overfor alvorlige problemer.
”Kigger vi på verden som helhed, står vi overfor store udfordringer. Befolkningen stiger, og vores miljøaftryk bliver større og større. Rent ideologisk er der behov for, at alle gør en indsats,” siger Jeppe.
Verdensmål 12 handler om bæredygtigt forbrug og produktion, og det er det verdensmål, Danmark er længst fra at indfri. Faktisk er de nordiske lande kun halvvejs mod opfyldelsen af målet.
Svanemærket er et af flere brugbare værktøjer i bestræbelserne på at indfri verdensmålene – især mål 12.
Svanen er ikke kun et symbol på gennemsigtighed og bæredygtighed i Norden. Som miljømærke har Svanen nemlig også næbet i en bred vifte af produkter i udlandet.
”Vi har eksempler på virksomheder, der slet ikke er på det nordiske marked, men som gerne vil svanemærkes. Noget så eksotisk som det kinesiske marked efterspørger Svanemærket, fordi de ser Norden og Svanemærket som noget troværdigt,” fortæller Jeppe.
Også brancher, som der ikke på nuværende tidspunkt er lavet krav til, har interesse i Svanemærket. De er interesserede i specifikke krav, som de kan forholde sig til for, at de kan kalde sig selv for bæredygtige. Hele 75 % af de nordiske forbrugere er optaget af, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet, og det skaber positiv efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil være aktuelle og kunne leve op til forbrugernes krav.
I dag breder Svanen sine vinger ud over 60 produktgrupper. Som et kompas viser den både forbrugere og virksomheder på rette vej. Den guider forbrugerne i hverdagen, og gør det enkelt for dem at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter – og den er et pejlemærke for virksomhederne bag produkterne.
Selvom meget har ændret sig, siden Jeppe for første gang stiftede bekendtskab med livscyklusprocesser, er der én ting, som ikke har ændret sig – nemlig motivationen og passionen for hele tiden at gøre det lidt bedre end sidst:
”Jeg elsker at forbedre ting. I starten af min karriere forbedrede jeg processer for at gøre dem mere bæredygtige. Nu arbejder jeg med at stramme kriterierne for vaskerier, men jeg arbejder også med processer i forhold til certificeringen og det administrative. Jeg vil hele tiden gøre tingene lidt bedre og lidt mere effektivt til gavn for vores kunder. Jo mere effektivt vi kan gøre det, jo flere ressourcer har vi til at lave nye kriterier og dermed bidrage endnu mere til en mere bæredygtig fremtid.”
Om Svanemærket
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
75 % af de nordiske forbrugere er optaget af, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet.
95 % af danskerne kender Svanemærket.
76 % af de nordiske forbrugere har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket.
Læs mere om Svanemærket og se det brede udvalg af svanemærkede produkter her
