design

Designeren Stina Resting tænker i billeder. Både levende og stillestående. Hun puster liv i udtjente tekstiler, og udfordrer vores gængse forestilling om både materialevalg og teknik. En top bliver til af cykelslanger og tre hvide T-shirts kan asymmetrisk syes sammen til en drøm af en sommerkjole. I sit værksted arbejder hun eksperimenterende og undersøgende. Her er plads til både millimeterpræcision og skæve idéer.
En drøm om at starte ”noget” som brødre blev endelig mulig, da Yves Le Lays bror og familie vendte hjem efter to år i udlandet. Brødrene Le Lay åbnede Restaurant NÆRVÆR, som i den grad bygger på nærvær og på bæredygtighed. Personligt og i forhold til restauranten og den verden vi omgiver os med.