gastronomi

Oscar Hauberg Biering er 20 år gammel, og han er en af Hotel- og Restaurantskolens talentelever. Han er i fuld gang med tjeneruddannelsen både på skolen og i samspil med Hotel Bretagne i Hornbæk, hvor han er tjenerelev. Oscar brænder for at sætte sig i gæstens sted og vil altid gå et ekstra skridt for at yde den bedst tænkelige service i restauranten. Drømmene er store, og Hotel-og Restaurantskolen er netop et sted, hvor de får vinger at flyve på.
Det Danske Cateringlandshold skrev historie, da de til OL i Stuttgart 2020 vandt guld hjem til Danmark. Som olympiske mestre opnåede de det bedste resultat for Cateringlandsholdet nogensinde. Jagten på guldmedaljer stopper dog ikke her. Den 30. august afholder landsholdet optagelsesprøve. De søger teamspillere, der sammen med resten af holdet vil kæmpe for at stå øverst på podiet til VM 2022. Hør kok Christian Simonsen fortælle om holdets rejse mod OL, og hvad det kræver for at blive en del af landsholdet.
Morten Juul Andersen har haft lidt over et år i stolen som ny CEO for Dansk Gastronomisk Union. Med ham ved roret er der sat gang i en transformation af kokke, catering- og tjenerlandsholdene. Kokkeverdenen og brancen er absolut ikke fremmed for Morten. En branche, der er låst fast i forestillinger om urimelige arbejdstider og arrige køkkenchefer, og det er ikke uden grund. Morten har selv været en af dem, der råbte aller højest. I årenes løb har han været vidt omkring i branchen, hvor han har samlet på de værdier, som nu er blevet Dansk Gastronomisk Unions solide fundament.
Fra barn bens hjalp hun til i sine forældres selskabslokaler. Hun er selv et produkt af branchen, men er i dag også med til at forme den. På Hotel- og Restaurantskolen i København fokuserer hun på at hjælpe skolens elever på vej og matche virksomhedernes krav og ønsker med skolens elever. Hotel- og Restaurantskolen skal holde trit med, hvad branchen efterspørger, men den er også selv med til at skabe den.
Mikkel og Mads er brødre. Og så har de skabt ’Sol over Gudhjem’ sammen. En kokkekonkurrence, der samler de helt store navne indenfor kokkefaget i både dommerstolene og på deltagerpladserne. Hvad der startede med et lille lejet cirkustelt på havnen, er i dag Danmarks største kokkekonkurrence. Mikkel er det kreative hoved med de gode idéer og fart over feltet, mens Mads er mere praktisk og kritisktænkende. De komplementerer hinanden, og arbejder sammen om at forbedre konkurrencen år for år, og så har de et ønske om at forene almindelige danskere med glæden for gode råvarer og lokale produkter.